Medlemmer afleverer skælprøver af de fisk de fanger og afliver.
Skællene puttes i poser, der kan tages fra de opstillede kasser v. Vejle Å: v. Tørskin, v. Nørager (Zone 6), v. Godset (P Pladsen v. Kvak Mølle), Zone 2 v. parkeringspladsen og v. Klubhuset. Desuden er der opsat en kasse v. Rhoden Å.
I kasserne er der poser til skælprøver – tag gerne et par “lykkeposer” med i fisketasken – så du har dem.
Skælprøverne kan sagtens holde sig i lang tid i vores papirskonvolutter! Og kan afleveres i de samme kasser – når du lige kommer forbi eller gerne inden du forlader fiskevandet. Put ikke skæl i en plastpose – her rådner de.
Vi opfordrer til, at vi får så mange skælprøver ind som muligt. Jo flere prøver, jo mere sikker viden får vi. Vi vil meget gerne på at få 100 skælprøver pr. år. Derfor – husk nu at tage en skælprøve – “det tager kun 1 minut” – og det er der ingen ben i.
Skæludvalget indsamler poserne fra de opstillede kasser, renser og sorterer skællene. Dernæst fotograferes skællene og via et PC program måles der på skællene.
Det er disse målinger, der viser noget om fisken – og fiskens livshistorie. I kender jo “kun” slutningen på fiskens livshistorie
Ud fra skællene kan vi bestemme fiskens alder, hvor den har opholdt sig, og hvor gammel den er. Desuden hvor mange centimeter, den er vokset de forskellige år, om den tidligere har været på gydevandring.
Dermed får vi meget mere viden om vore fisk – viden, som kan bruges – og som kan give afsæt for foreningens beslutninger.
På skæludvalgets vegne