Udsættelse af generalforsamlingen februar 2021
Med henvisning til den aktuelle massive Corona udvikling, nedlukning af foreningslivet, hensynet til vore medlemmer, samt udsigten til en længerevarende vaccineperiode, har bestyrelsen i Vejle Sportsfiskerforening set sig nødsaget til at beslutte, at den annoncerede generalforsamling 25. februar 2021 aflyses og udsættes.
Bestyrelsen vil løbende vurdere, hvornår det igen vil være sikkert at indkalde til en generalforsamling. Dette tidspunkt kan vi kun gætte på for nuværende, og vil afhænge af myndighedernes udmeldinger. Ny indkaldelse samt ny frist for indsendelse af forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, vil blive offentliggjort når det er muligt.
Bestyrelsen fortsætter sit virke i mellemperioden, dog på lavere blus da fysiske møder er udelukket.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen