I løbet af det seneste halve år er 10 forskellige sæler set i Vejle Å, og antallet er ikke normalt, siger Vejle Sportsfiskerforening. Sælerne trækker op i åen for at finde føde, og fjordens ringe tilstand kan ifølge eksperter være en del af årsagen.
Vandmiljø
Vejle: Højre, venstre, lige ud. Vejle Å snor sig gennem landskabet i ådalen og strækker sig 20 kilometer mod vest fra Vejle og munder ud i Vejle Fjord i øst.
Nær Vejle Sportsfiskerforenings klubhus i Buldalen står tre mænd og kaster fiskesnøren ud under forårssolen.
Ikke langt fra, hvor de fisker, kiggede to sæt store, klare øjne op over overfladen tidligere på dagen. Fremmede øjne i åen. Sportsfisker Finn Jensen peger hen til stedet, hvor åen slår et sving.
– I morges lige dér var to sæler. Længere oppe ad åen var endnu én. Altså alene i dag har vi haft tre sæler i åen, og det er, selv om ørrederne for længst har trukket ud i havet, siger Finn Jensen, der også er bestyrelsesmedlem i Vejle Sportsfiskerforening.
Mindst 10 forskellige sæler
Sæler holder normalt til i de danske farvande. Og det er ikke unormalt, at sæler trækker op i åerne. Fiskerne i Vejle Ådal plejer da også at observere én enkelt strejfer eller to. Men i år slår både antal og hyppighed rekord, lyder det fra fiskerne i sportsfiskerforeningen.
Sportsfisker og bestyrelsesmedlem Ole Cederholm tør godt sige, at man minimum har set 10 forskellige sæler. Så sent som mandag blev de tre sæler observeret.
– Det er overraskende, at de har været her hele efteråret, og selv nu, hvor der ingen store fisk er i åen. Vi har set sæler i helt andet format i år, siger han.
Sælen er med sin glatte pels, runde snude og nysgerrige øjne et dyr, som scorer højt i nuttethed. Men fiskerne glæder sig ikke over, at sælerne svømmer kilometer op i Vejle Å. Fiskerne frygter, at sælen – med sine spidse tænder og glubske appetit – gør indhug i fiskebestanden.
De sprætter fiskene op
– Generelt fanger vi færre fisk end 10 år tilbage, og vi oplever også, at fiskene bliver mindre i størrelsen. Skælprøver fra havørreder viser, det er ganske få, som vender tilbage anden og tredje gang for at gyde i Vejle Å. Normalt gør de, men de overlever simpelthen ikke. Hvorfor ved vi ikke, siger Ole Cederholm.
Finn Jensen rømmer sig.
– Det er ikke den ene sæl, der kommer lejlighedvist, som er problemet. Det er invasionen, for sæler er grådige, siger han.
– Hvis de har fisk nok omkring sig, oplever vi, at de sprætter maven op på dem, suger rognen ud og smider resten af fisken ud. Ved Fem Søstre (de runde boligblokke i Vejle, red.) har jeg fundet fisk, som var sprættet op for indmaden, siger Ole Cederholm.
De leder efter mad
Der er blevet observeret flere sæler i de vestjyske og vandløbene ved Limfjorden, men det er første gang, at seniorforsker ved DTU Aqua Niels Jepsen hører om flere sæler i østvendte vandløb.
– De opholder sig oftest ved udmundingen af åen, når de trækker længere op, er det tegn på, de søger føde. Efterhånden har vi fået få fisk ved vores kyster, og sæler søger jo ikke for sjovt op i vores vandløb. De gør det af desperation, siger Niels Jepsen.
En spættet sæl spiser i gennemsnit omkring fem kilo fisk dagligt. I en rapport fra DTU Aqua om sælskader er det dokumenteret, at sæler i nogle tilfælde kun spiser rognen fra fiskene.
Flere sæler i Karup Å har udløst, at lokale jægere nu har fået det ellers fredet dyr på sigtekornet. Miljøministeriet har givet tilladelse til, at fem sæler må skydes i Karup Å. Derudover er forskere fra Aarhus Universitet nu i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser sælerne har for ørredbestanden i Karup Å.
Skarven og odderen
En af dem er Anders Galatius, seniorforsker indenfor havpattedyr ved Aarhus Universitet.
– Der er efterhånden så mange sæler i Kattegat, at de presses ud i alle områder for at søge føde. Der er ingen tvivl, om at de har en eller anden betydning for ørredbestanden. Hvad den betydning er i forhold til fiskere, skarver og oddere, det er vi ved at finde ud af i Limfjorden, siger Anders Galatius.
Han mener også, at det haltende havmiljø er del af årsagen til sælernes adfærd.
– Hvis hele havmiljøet havde det bedre, skulle sælbestanden være større, end den er nu, før de begynder at søge op i åerne. Den dag ville komme alligevel, men bare senere. Overalt i sælernes udbredelsesområde søger de op i åløb, siger han.
Lystfiskerne i Karup Å mener, at sælerne både truer ørredbestanden og fiskesporten, og noget tyder på, at de samme vinde blæser ind over Vejle Å.
“Det døde hav”
Ole Cederholm og Finn Jensen betragter udsigten ud over ådalen. Foreningen med cirka 600 medlemmer har besluttet sig for at melde sig aktivt ind i debatten om Vejle Fjord. Ole Cederholm og Finn Jensen har derfor kontaktet Vejle Amts Folkeblad, fordi de mener, at fisk og åmiljø er truet.
– Problemet er, at Vejle Fjord er “det døde hav”. Og nu ved sælerne, at der er mad i åen, og de vender muligvis tilbage med deres unger til sommer, hvor fiskene svømmer op for at gyde. I modsætning til fjorden har vi stadig fisk. Men flere sæler vil uundgåeligt tynde ud i besætningen, siger Ole Cederholm.
Er det ikke vigtigere, at sælerne får noget at spise, end at jeres medlemmer fanger fisk?
– Vi kommer aldrig til at hive noget op af den å, som den ikke kan tåle. Vi begår ikke rovdrift på naturen, og mange af vores medlemmer slipper fiskene fri igen. Vi har en interesse i, at fiskebestandene har det godt, siger Ole Cederholm.
Vi er ikke dræbere
Sportsfiskerforeningen har på nuværende tidspunkt ikke tænkt sig at søge om tilladelse til at skyde sæler, som lystfiskerne i Karup Å har gjort.
Men det kan komme på tale, lyder det fra Ole Cederholm. Foreningen venter foreløbig på erfaringer fra sommerens gydesæson.
– Vi er ikke en dræberorganisation, og det er ualmindeligt trist, at det står skidt til med den fjord. Vi har brug for radikale ændringer, hvis vi skal redde vores vandmiljø. I Vejle Sportsfiskerforening er vi klar til at give en hånd med, siger Ole Cederholm.
I 2003 forpligtede Danmark sig til at leve op till en række EU-krav for godt vandmiljø. Danmark har af flere omgange udskudt sine forpligtelser over for EU, og Miljø- og Fødevareministeriet beder nu endnu én gang om forlængelse til 2027.
Blot to ud af 119 danske vandområder, herunder fjorde og søer, har en god miljøtilstand ifølge Miljøstyrelsen.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 4. april 2019 (videregivet med tilladelse)