I Junior- og Ungdomsudvalget har vi brugt et par aftener på at sammensætte et oplevelsesrigt 20/21 fiskeprogram, som vi havde glædet os meget til at præsentere for jer.
I vinterhalvåret planlagde vi at mødes hver 2. onsdag aften kl. 19 -21 i klubhuset på Buldalen 13, hvor der er mulighed for at binde fluer, vride spinnere i forskellige størrelser og farver og andre kreative aktiviteter.
Vi planlagde også at få oplægsholdere til vores klubaftener. Det er mennesker, som vi kender og ved er meget engagerede i at lærer fra sig, indenfor forskellige fiskeri-genre, som de passioneret har dyrket gennem årene.
Eksempelvis – Strategier omkring havørred- og laksefiskeri
Vi regner med, at det vi ikke får gennemført i år på grund af Corona, finder vi ud af at få med i næste års vinterprogram.
I Sommerhalvåret har vi planlagt en række fisketure i baghaven, vores lokale vandløb, fantastiske Vejle Å, men også ture til andre vandløb rundt omkring i det danske land. Vi er nogle stykker på dette hold, der også glæder sig utroligt meget til, at vi skal til Skjern Å.
Men… (Sund fornuft)
Corona virussen er i opgang i det meste af verden og også i Vejle, derfor har vi følt os nødsaget til at udskyde opstarten af vores vinterprogram til d. 2. Januar for sikkerhedens skyld. Regeringens anbefalinger, tæt dialog med vores Senior Bestyrelse og supplerende kilder ligger til grund for beslutningen.
Alle i VSF inklusivt os, synes det er pisse hamrende ærgerligt, men vi er stadig meget forhåbningsfulde i forhold til gennemførelsen af sommerprogrammet.
Vi ses nok på kysten hen over vinteren…
På vegne af junior- og ungdomsudvalget
Jørgen Vind