Navn: Godnatfluen
Type:
Kystflue til havørred.
Materialer:
Krog: Størrelse 6, f.eks. Gamakatsu F18
Bindetråd: Sort, #6
Øjne: Kuglekæde øjne
Hale: Rød polarræv
Krop: sort og hvid dubbing i fjerdedele
Vinger: 2*hvid og 2*sort polarræv
Muddlerhoved: Hvid og sort polarræv blandet
Materialerne er nævnt i den rækkefølge de bindes ind.
Bindevejledning:
• Bindetråd fra krogøje og på 5mm af skaftet
• Øjnene bindes ind med ottetalstørn 5 mm fra krogøjet
• Bindetråd fortsætter til krogspids
• Halen bindes ind, længde bagud lig længde af krogskaft
• Bindetråd tørnes 5 mm fremad, hvor der laves en dubbingløkke
• Dubbingløkken snoes en gang så trådene ved krogskaftet ligger tæt sammen
• Bindetråd tørnes tilbage til halen, hvorved dubbingløkken bindes ind
• Bindetråden tørnes en 1/5 af krogskaftet fremad
• Lav en pølse af det sorte dubbingmateriale og læg det ind i dubbingløkken
• Dubbingløkken snoes gentagne gange med tvisteren
• Tørn dubbing fra krogspids og 1/5 af krogskaftet fremad, fastgør med bindetråd
• Bageste vinge af hvid polarræv bindes ind i femtedelspunktet
• Bindetråd tørnes frem til 2/5 af krogskaft, hvor der laves en dubbingløkke
• Gentag dubbingprocessen for at lave krop fra 1/5 til 2/5 af krogskaftet, men nu med den hvide dubbing
• Anden vinge som skal være af sort polarræv bindes ind i 2/5 punktet
• Bindetråd tørnes frem til 3/5 af krogskaft, hvor der laves en dubbingløkke
• Gentag dubbingprocessen for at lave krop fra 2/5 til 3/5 af krogskaftet, nu med den sorte dubbing
• Tredje vinge som skal være af hvid polarræv bindes ind i 3/5 punktet
• Bindetråd tørnes frem til 4/5 af krogskaft, hvor der laves en dubbingløkke
• Gentag dubbingprocessen for at lave krop fra 3/5 til 4/5 af krogskaftet, igen med den hvide dubbing
• Fjerde vinge som skal være af sort polarræv bindes ind bag øjnene
• Lav en dubbingløkke lige bag øjnene, husk at sno løkken, så trådene ligger tæt sammen
• Bland hvide og sorte hår fra polarræv, de skal ligge parallelt, må ikke krydse,
• Klip hårene af til en længde på 20mm
• Læg hårene evt, v.hj.a. en papirklemme fladt ind i dubbingløkken
• Dubbingløkken snoes gentagne gange med tvisteren
• Tørn dubbingløkken med polarræv nogle gange bag og foran øjnene
• Fastgør dubbingløkken med et par tørn af bindetråden
• Lav et hoved af bindetråd foran øjnene af (det skulle der gerne være plads til, hvis du har bundet fluen rigtig)
• Studs hårene så der dannes et pænt kegleformet muddlerhoved og øjnene bliver synlige
• Der afsluttes med whipfinish og lakering
Note:
Dette er en variant af den klassiske danske Godnatflue til laks og havørred i å, men modificeret som en punkflue til brug ved kystfiskeri
Kilde:
Lars Henrik Jensen