I slutningen af 2020 indgik Danmarks Sportsfiskerforbund og Danskfiskekort ApS v/ Carsten
Keinicke Fjord Christensen et samarbejde omkring salg af fiskekort i Danmark.
Du skal fortsat købe fiskekort på adressen ”Fiskekort.dk”.
Siden ”Fiskekort.dk” er blevet moderniseret og forbedret på en række områder.
Du kan se siden ved at klikke på dette link Fiskekort.dk.
Første gang du vil købe dagkort eller gæstekort på den nye side, skal du oprette din profil inkl. medlemsnummer og adgangskode. Adgangskoden skal være forskellig fra den, du bruger til at logge ind på Danmarks Sportsfiskerforbund, f.eks. for at hente dit medlemskort.
Hvis du vil købe gæstekort til en ven til Vejle Sportsfiskerforenings (VSF’s) fiskevand, er det en forudsætning, at du selv er medlem af VSF. På grundlag af din profil kontrollerer systemet automatisk dit medlemskab af VSF.
Ved køb af dag- eller gæstekort pålægges køberen et håndteringsgebyr på 16 kr. i tillæg til dag- eller gæstekortets pris.
Vi håber, at du vil få glæde af den nye side ”Fiskekort.dk”
Med venlig hilsen
Sekretariatet