Havørredsæsonen i Vejle å er i fuld gang, men hvordan går det egentlig?
HAVØRRED FANGSTER | ||||
2023 | 2022 | 2021 | 2020 | |
Vejle å, 1.4. – 15.6. | 2 | 15 | 15 | 42 |
Vejle å, 16.6. – 15.8. | 402 | 399 | 505 | 367 |
Vejle å, 16.8. – 31.10. | ? | 305 | 244 | 292 |
Rohden å til 15.8. | 25 | 24 | 1 | 31 |
Ovenfor er sæsonen for Vejle å delt op i 3.
Sæsonen kom lidt senere i gang end den ofte gør, men til gengæld er noget af ”det tabte” indhentet i midt-sæsonen, hvor der er fanget godt med havørred – 402 stk.
Når vi går og venter på sæsonen starter og de første fangster føles det som en evighed, hvis havørreden lader vente på sig, men det er faktisk en variation indenfor 2 uger, når talen er om sæsonstart.
Måske sidste del af sæsonen giver en slutspurt – hvem ved?
Hvad angår Rohden å svinger fangsterne en del fra år til år og afhænger også af bl.a. vejrsituationen. I 2021 var åen lukket en del af sæsonen, men antal fangede havørred kan vel siges at være gennemsnitligt for Rohden å i år.
Vi har jo haft lidt besvær med fangstrapporteringen i år. Skulle der stadig være enkelte fisk, som ikke er rapporteret ind, vil vi på det kraftigste igen, opfordre til at det bliver gjort så hurtigt som muligt. Rapporteringsfristen på normalt 5 dage, som vi dispenserede fra, hvis fangstrapporten brød ned igen. Men IKKE anullerede !!! vil der selvfølgelig set bort fra i denne sammenhæng.
Knæk og bræk
Bestyrelsen