Vejle Sportsfiskerforening afholder som noget helt nyt fiskekonkurrence i Vejle Å d.7. til d.8. september 2019. Søndag d.8. september afholder vi også Naturens Dag.
Der vil selvfølgelig være rigtig gode præmier til konkurrencen, og endelig oversigt vil blive meldt ud snarest muligt.
Lørdag aften afholder vi stor sommerfest i festtelt ved klubhuset med helstegt pattegris og tilbehør. Der bliver mulighed for køb af øl, vand og vin.
Deltagelse til fiskekonkurrence og fest er for alle inkl. påhæng, og bliver mod betaling. Tilmelding til festen er bindende af hensyn til bestilling af mad og festtelt.
Vi håber I alle vil se positivt på disse nye initiativer, og mange af jer vil deltage i både fiskekonkurrence og festen. Det bliver arrangeret for foreningen og medlemmernes skyld, så vi håber på jeres store opbakning.
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen ! Nærmere info om tilmelding bliver sendt ud til jer snarest.
Rigtig god sommer 🙂Med venlig hilsen
Søren Lauridsen
Arrangementsudvalget
Vejle Sportsfiskerforening
19
jul '19
19. juli 2019