Vejle Sportsfiskerforening afholder Lystfiskeriets Dag søndag d.19. maj kl.10.00-16.00.
Der vil være mulighed for at opleve nogle af de ting, som Vejle Sportsfiskerforening har at tilbyde.
Der vil bla. være mulighed for at fiske gratis på udvalgte stræk af vores fiskevand i Vejle Å, fluebinding i klubhuset samt blive guidet ved fiskeri i åen.
Alle er meget velkommen inkl. medlemmer.
Så tag din familie eller fiskemakker med ud til os og få en social hyggedag i naturen langs Vejle Å.
Arrangementet foregår ved foreningens klubhus på Buldalen 13, 7100 Vejle.
Der er rundstykker og kaffe kl.10.00, og vi starter grillen senere på dagen.