Introduktion til VSF for nye medlemmer.
Der afholdes introduktions møde for nye VSF-medlemmer lørdag den 26. maj 2018 kl. 09:00-12:00 i klubhuset på Buldalen 13.
Hermed fortsættes en tradition, som blev genoptaget i 2017 efter flere års pause.
Tidligere var deltagelsen i et sådant møde obligatorisk for nye medlemmer.
Nu er mødet frivilligt og tilbyder følgende:
• at nye medlemmer kan få hilst på hinanden og på repræsentanter for VSF’s ledelse,
• at ruste nye medlemmer bedre til at benytte foreningens fiskevand og øvrige muligheder,
• at afstemme forventninger til oplevelser, fiskeriet og samspillet mellem medlemmerne,
• at afklare eventuelle spørgsmål.
Der vil blive serveret kaffe og brød under arrangementet.
Tilmelding foretages senest den 11. maj 2018 til Per Holbæk Kristiansen
på phk@vsf-vejle.dk eller tlf. 29 46 40 50