Vejle Kommune har d. 7. sep. 2020 i samarbejde med DSF og VSF gennemført den årlige elbefiskning af strygene ved Vingsted.
Analysen viste en bestand på 8-10 ørreder pr m åløb, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende. Det var dog lidt færre ørreder end de tidligere år, hvilket kan tilskrives usædvanligt lidt grøde på strygene og dermed færre skjulesteder. Og sandsynligvis også en dårligere overlevelse for ynglen på grund af ekstrem stor sandvandring henover vinteren og det tidlige forår.
Størrelsen på ørrederne varierede fra 7cm op til 25cm, og de var tydeligt fordelt i 2 grupper – 2 årgange – med en koncentration omkring 10-12 cm og 17-20 cm. De mindste fisk er godt et halvt år gamle og stammer fra den forgange vinters gydning. De største er halvandet år gamle og er fra forrige vinters gydning.
Venlig hilsen
Klaus Balleby