Hvad er formålet for VSF, med de digitale medier?

Hvad er formålet for VSF, med de digitale medier? Hos VSF vil vi meget gerne mødes ansigt til ansigt, med besøgende, gæster og medlemmer. Det kan være både ved åen i fiskesæsonen som ved Klubhuset i de hyggelige vinteraftener (vi har et super godt vinterprogram). Men ikke alle har mulighed for at besøge foreningen på vores fysiske adresse, og derfor har VSF udviklet en ny digital kommunikations strategi, med formålet at engagere både besøgende, gæster og medlemmer i foreningen - når det ikke er muligt at besøge os i Klubhuset.
Og det er ikke nogen hemmelighed, at vi også gerne vil tiltrække gæster og nye medlemmer.
Alle bruger ofte ikke alle digitale medier. Derfor har hvert digitalt medie et formål for VSF:

Foreningens hjemmeside
Dette er foreningens officielle informations kanal, hvor vigtige og store nyheder offentliggøres. En webside er et godt medie, til at informere bredt ud til andre - altså primært kommunikation fra foreningen, til medlemmer og gæster

Facebook
Vores formål med denne platform er at engagere VSF's besøgende, gæster og medlemmer -uanset, hvor man hører hjemme. Her er rig mulighed for for alle - til at skrive opslag, indsætte billeder og (ikke mindst) at kommentere på egne og andres opslag. Her finder du også vores nye VSF Forum, hvor det er muligt at diskutere forskellige emner relateret til foreningen og vores fiskevand

Instagram
Vores formål er at vores Juniorer og Ungdom driver foreningens Instagram kanal. Især unge mennesker bruger Instagram i hverdagen, da det kun tager kort tid at offentliggøre. Med Instagram er omdrejningspunktet billeder, hvor man tilføjer en kort tekst samt hashtags (eksempelvis #fiskerigfiskeri) (dette giver andre rundt om i verden mulighed for at finde billederne) - og så sender man afsted

Youtube
Vores formål med Youtube er at lave videoer om eksempelvis velkomst til foreningen for gæstefiskere og nye medlemmer, introduktion til klubben og vores fiskevand og meget mere. Video er dette medies primære fokus, og besøgende engageres gennem enten skrevne kommentarer under den enkelte video - eller ved selv at optage og udgive et video-svar

Vi håber at rigtig mange har lyst at være med og bidrage til vores dejlige forening. Og har du endnu ikke besøgt vores Klubhus eller fisket i Vejle Å - så er du hjertelig velkommen i Klubhuset her i vinter, og ved åen, efter åbningen den 1. april 2019.

Har du spørgsmål eller kommentarer så giv meget gerne din feedback og tag fat i en af os i Sekretariatet. Du finder vores navne m.v. her på hjemmesiden. Klik her

Hjertelig velkommen til VSF
-her har vi #fiskerigfiskeri


Oprettet: 25-11-2018 09:39:00 af: Søren Stjernholm Jensen

Tilbage