Her må du IKKE fiske

Der har i denne sæson været et par episoder, hvor medlemmer har fisket på strækninger, hvor vi ikke længere har fiskeret eller tilladelse til gennemgang.

Det drejer sig konkret om Nørager, hvor vi ikke længere må fiske på strækningen fra Skovsvinget op til sommerhuset (se kortet herunder).

Vi vælger at tro at medlemmerne ikke har været opmærksomme på den ændrede skiltning på stedet, og at man har forsat sit fiskeri "som man plejer".

Opsynet har ikke mulighed for at opsætte yderligere skilte end de, som allerede står i hver ende af fiskevandet. Vær derfor meget opmærksom på dette, hvis du tidligere har haft for vane at gå direkte ned til denne strækning - uden at passere et af vores skilte ved fiskevandet.

Desværre har lodsejeren måtte bortvise flere medlemmer på strækket, hvilket er yderst kritisabelt.

Send gerne informationen videre til dine medfiskere, når I alligevel taler sammen på P-pladsen.

Opsynet, august 2017



Oprettet: 05-08-2017 12:18:28 af: Henrik Bach

Tilbage