Omme Å - zoneoversigt
Se større kort: mellem stort                                       Hent kort i printkvalitet: A4 A5 A6
 

 
Omme Å - Zone 1 - Nørskovgård
Se større kort: mellem stort                                       Hent kort i printkvalitet: A4 A5 A6
 

Fiskeregler for Omme Å Zone 1:

Omme Å er en del af Skjern Å vandsystemet og er derfor på visse områder underlagt skærpede krav til fiskeriets udførelse jf. ’Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem’ nr. 1422 af 12. december 2013.
 
Laks:
Ved fiskeri på foreningens vand ved Farre er der ikke krav om betaling af det særlige laksekontingent. Fangster skal rapporteres både til Vejle Sportsfiskerforenings og Skjern Å Sammenslutningens (SÅS) indberetningssystemer senest efter 4 dage. Forinden fiskeri igangsættes skal det kontrolleres, om den tildelte lille laksekvote for de øverste dele af Skjern Å vandsystemet (af SÅS betegnet ’B-kvoten’) er opbrugt.
 
Havørred:
Fangster skal rapporteres både til Vejle Sportsfiskerforenings og Skjern Å Sammenslutningens indberetningssystemer senest efter 10 dage.
 
Stalling:
Er nationalt totalfredet og skal derfor genudsættes.
Fredningstider:
Fiskeriet følger vores øvrige å-sæson. Således er fiskeri forbudt fra 1. november til 31. marts, begge dage inklusive. Laks må dog først fiskes/hjemtages/aflives fra 16. april.
 
Agn:
Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn. Eneste tilladte naturlige agn er orm jf. vores egne regler for fiskeri.
 
Krogstørrelse og type:
Der må kun fiskes med én krog på linen. Krogen må være en enkelt-, en dobbelt- eller en trekrog, og krogen skal være uden eller med helt nedklemte modhager. Ved fiskeri med kunstagn tillades dog enkeltkroge med modhager, hvis krogstørrelsen er nr. 12 eller mindre og med kroggab på højst 6 mm. Ormefiskeri må kun finde sted med modhageløse cirkelkroge og mindste krogstørrelse 2/0 (12 mm kroggab).